Profhilo behandling

Hos Klinik byLYSHOLT i Århus behandler vi med Profhilo, da det er den nyeste og mest innovative anti-age behandling til løs og kreppet hud. Behandlingen giver fugt, fornyet glød samt sætter gang i hudens naturlige foryngelsesproces.

Hvad er Profhilo behandling?

Profhilo er en injicerbar behandling med en meget høj koncentration af ikke-stabiliseret hyaluronsyre, som gør den ideel til huden, der trænger til en opstramning. Med denne behandling vil du opnå både fugt og volumen til huden pga. den høje koncentration af hyaluronsyre, men samtidig går Profhilo ned og stimulerer hudens egen produktion af hyaluronsyre, kollagen og elastin. Og det er disse kombinationer, der vil sikre din hud en opstrammende effekt.

Profhilo eller EJAL 40?

Vi er også begyndt at behandle med EJAL 40 i klinikken, der i det store hele fungerer på samme måde som Profhilo, men har en anden opbygning og pris. Til din gratis forundersøgelse vil vi hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning for netop dig, men læs alligevel gerne om EJAL 40 her på hjemmesiden, så du er klædt godt på.
Profhilo behandling af hals
Profhilo behandling af underansigt/kæbelinje

Hvornår skal jeg vælge Profhilo behandling?

Profhilo er den perfekte behandling til lys og kreppet hud i ansigtet og på halsen. Produktet virker foryngende på alle celletyper.

Det høje koncentrat af hyaluronsyren (sukkerstoffet) i Profhilo produktet, forynger og booster hudens kollagene fibre, regenerer fedtvævet samt binder fugten i huden. Derfor vil du opleve din hud ser sundere og mere frisk ud, samtidig med at hudens naturlige foryngelsesproces boostes.

Hvordan udføres behandlingen med profhilo?

Produktet lægges som oftest i en fem-punktteknik, som er nøje udvalgt. Behandlingen er ikke forbundet med megen svie og smerte, men man kan dog kort mærke produktet når det injiceres og efterfølgende vil man kunne se/mærke at produktet ligger overfladisk i huden i de første 1-2 dage. Produktet vil i tiden efter behandlingen selv fordele sig jævnt, samt udglatte og opstramme de ønskede områder.

Profhilo (og EJAL 40) er ikke en filler

Når vi normalt taler om et injicerbart produkt med høj koncentration af hyaluronsyre, taler vi som oftest om fillers. Fillers er en stabiliseret hyaluronsyre som lægger sig som både fugt og fylde. Fordi Profhilo er en ikke-stabiliseret hyaluronsyre, vil den ikke give fylde, men blot det ønskede fugtboost af huden i et langt større område. Fordi Profhilo-gelen fordeler sig jævnt ud på et område, vil den netop være god til at udglatte de linjer, vi ofte får pga. tørhed i huden. Får vi ikke fugtet vores hud, vil disse tørhedslinjer blive værre og til sidst udvikle sig til kreppet hud.

Hos Klinik byLYSHOLT tror vi på, at en vigtig del af at passe på vores hud, er at forebygge, i stedet for at vente til vi synes der er flere ting, der skal korrigeres, for det er på denne måde man kan ende ud i et mere kunstigt udseende. Vi ønsker at opretholde ansigtets naturlighed og naturlige ungdommelige udtryk og i den forbindelse er forebyggelse et vigtigt redskab.

Mange af vores kunder vælger derfor Profhilo, da den vil opretholde ungdommens fugt i huden, så huden vil forblive så sund, ungdommelig og gennemfugtet som muligt – og hudens tørhedslinjer vil derfor kunne undgås.

Opnå et naturligt resultat med 2 profhilo behandlinger

Ved et opstartsforløb med Profhilo, anbefaler vi altid først minimum 2 behandlinger med 4 ugers mellemrum. På den måde får du givet huden det fugtboost den har brug for, for at få et naturligt og synligt resultat. Efterfølgende vil du skulle holde behandlingen ved lige med en enkelt behandling hver ca. 8. måned, alt efter hvor meget du fugter din hud generelt i hverdagen. Dette hjælper vi også gerne med at tage en snak om, når du kommer til behandling i klinikken.

Behandlingsforløbet og -planen, starter altid ud med en uforpligtende og gratis konsultation i klinikken, hvor vi vil tage udgangspunkt i alder, hudkvalitet og hudstruktur, samt dine ønsker for behandlingen

Før en behandling med profhilo

Du skal før din behandling have været til en forundersøgelse i klinikken, hvis du ikke har fået behandling tidligere. Denne er naturligvis gratis og uforpligtende.

Efter en behandling med profhilo

Du vil opleve at kunne se nogle buler på din hud, når behandlingen er udført og disse skal du blot lade være. De vil forsvinde af sig selv, som produktet optages. Du skal undgå hård træning, solarie, svømmehal og sauna i et døgn efter behandlingen.

Privatliv

Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig, hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.