Restylane

Behandlinger med restylane, ikke-permanente fillers

Som vi bliver ældre, vil ansigtet miste sin naturlige fylde, glans og glød. Meget kan vi gøre ved at sørge for at beskytte vores hud med solcreme og bruge fantastiske cremer, men vi kommer alligevel ikke udenom, at ansigtet med tiden vil ændre sin form en smule. Hudens produktion af kollagerne fibre og hyaluronsyre mindskes med alderen. Fugtniveauet i huden bliver også mindre og alt dette vil gøre at ansigtet mister sin naturlige fylde. Vores kindben bliver mindre markerede, vores øjne bliver mere indsunkne, læberne mister sin fylde og form og samtidig vil rynker og furer i huden, fremstå tydeligere. Flere oplever også at få mørke rander under øjnene. Dette sammenlagt gør ofte at kvinder føler sig mindre feminine og at de føler at alderen pludselig haler ind på én. Mænd oplever ofte at de nærmest fra én dag til en anden, ser enormt trætte og uoplagte ud og at ansigtets udseende har fået lagt 10 år ekstra på. Nogle generer det ikke, mens andre kan have svært ved at acceptere denne forandring. Nogle føler måske endda at det kan gå ud over hvordan de fremstår på deres job. Alt dette kan der dog gøres noget ved med behandlinger med restylane.

Hvornår er en Restylane behandling perfekt til mig?

Uanset om du er i 20-30erne eller 40 og derover, vil en Restylane behandling kunne gøre noget godt for dig. Ofte vil den perfekte løsning være, at lave en kombinationsbehandling med Restylane og botox.
Restylane er bla. Velegnet til dig hvis du ønsker:
  • Behandling af dybe rynker eller furer
  • Behandling af mindre og finere rynker, fx ved munden
  • Kombinationsbehandling af botox/azzalure og Restylane ved fx rynker mellem bryn.
  • Behandling af furer mellem næse og mund
  • Behandling af mørke rander og hulrum under øjnene
  • Skulpturering af ansigtet, hvor du fx får mere fylde i kæbelinje eller ved kindben
  • Mere fylde i læber og en mere veldefineret læbekant.
  • Smukkere hud med en meget mere markant glød, med en behandling af Restylane skinbooster
  • Mere generel fylde til en lidt slap hud, med Restylane vital. Denne vil samtidig give huden et meget sundere og yngre look.

Restylane

Restylane er en ikke-permanent filler, som består af 98 % vand og 2 % hyauron. Hyaluron er et sukkerstof, som findes naturligt i kroppen, men som vi producerer mindre af med alderen. Netop fordi hyaluron forefindes naturligt i vores krop, vil stoffet også nedbrydes efter tid. Det nedbrydes efter ca 8 måneder, alt efter levestil, som fx rygning, samt linjernes dybde og hudens kvalitet. I læberne nedbrydes stoffet dog lidt hurtigt, grundet den øgede blodgennemstrømning og levetiden er her ca. 6 måneder. Under nedbrydningen i vævet, vil stoffet binde væske og resultatet af behandlingen er derved stort set uændret, indtil behandlingen skal fornyes. Bemærk, at den første behandling med Restylane, altid holder korte tid end de efterfølgende behandlinger.

Restylane skinbooster

En behandling restylane skinbooster, er en både forebyggende og langsigtet behandling, som giver huden fornyet liv med glans, glød og fugt, dybt indefra. Det unikke er, at som med en creme der giver huden fugt udefra, går skinbooster ind og fugter huden indefra. Dette vil resultere i en langvarig og dyb hydrering. Skinbooster er langtidsholdbart hyaluronsyre, som injiceres i små doser under huden og vil have en effekt på både fine linjer, strukturer i huden, samt hudens elasticitet, glød og glans. Denne behandling giver en fantastisk mulighed for at få et meget naturligt resultat, hvor huden efterlades med et sundt, yngre og friskt udseende. Restylane skinbooster gives ofte som en kur, med et forløb på 3-4 behandlinger. Det ville give det bedste resultat.

Ikke kun en behandling mod rynker

En behandling med Restylane fillers, er ikke kun en behandling der er forbeholdt minimering af rynker. Det er også en meget velegnet behandling til at minimere eller forstærke specifikke ansigtstræk. Hvis man fx har en bule på næsen man gerne vil have rettet ud, eller hvis man ønsker mere markerede kindben eller et mere markeret kæbeparti. Denne behandling er derfor også meget velegnet til mænd, der måske finder nogle af deres ansigtstræk en smule for feminine og ønsker noget mere maskulinitet og fylde. Ved disse typer af behandling, ses der oftest en holdbarhed på mellem 12-18 måneder.

Hvornår må jeg ikke få en behandling med Restylane

Hvis du er gravid eller ammende, kan du ikke behandles med Restylane. Det er også vigtigt at du til konsultationen, fortæller om eventuelle sygdomme og medicinindtag.

Inden behandlingen

I henhold til Sundhedsstyrrelsens lov om kosmetiske indgreb, holdes der inden en behandling, en konsultation. Her vil du blive undersøgt og få vejledning i, hvilken behandligstype der vil give mest mening, i forhold til de resultater du ønsker. Der findes flere forskellige typer af Restylane produkter og i vil derfor gennemgå og skræddersy behandlingen så den bliver tilpasset dine specifikke behov. Denne konsultation afholdes af vores kosmetiske sygeplejerske, der er godkendt til netop denne type behandling. Derefter skal der være en betænkningstid, så selve behandlingen kan først laves 48 timer efter konsultationen. Denne konsultation er naturligvis gratis.

Selve behandlingen

Under behandlingen, bliver den helt klare gel injiceret i huden, i det område der skal behandles. Det er ganske små mængder der sprøjtes ind. Selve behandlingen tager ca 30 minutter. Hvis det ønskes, kan huden inden behandlingen, lokalbedøves med lokalbedøvende creme. Det skal sidde og virke i ca en time inden behandlingen foretages. Der er samtidig også et bedøvende stof i nogle af Restylane produkter og de fleste vil derfor kunne klare det uden ekstra bedøvelse, men der er selvfølgelig nogle steder der er mere sårbare end andre. Dette kan også aftales ved konsultationen.

Efter behandlingen

Umiddelbart efter behandlingen kan du vende tilbage til dine daglige gøremål. Du vil dog kunne være hævet i et par dage. Det er også normalt at man kan opleve en let rødmen eller kløe. Dette vil fortage sig i løbet af en dag eller to. Ved en læbebehandling kan hævelsen dog i nogle tilfælde vare lidt længere.