Gellak (gel polish)

Hos Klink byLYSHOLT tilbyder vi gellak i Århus, også kaldet gel polish.

Med gellak får du en lak, som ikke forsvinder ligeså hurtigt som almindelig neglelak og du kan derfor trygt få den lagt og regne med at den holder mere end et par dage før den begynder at krakelere, ligesom vi alle har prøvet med almindelig neglelak.

Vælg mellem en masse skønne farver som vi har udvalgt, så der er lidt til enhver smag. Vi køber selvfølgelig også farver ind, så der altid er lidt, der matcher til årstiden.

Udover velplejede negle med smukke farver, er en af de store fordele ved en gellak / Gel polish behandling, at det forstærker din egen negl, samtidig med at den ligger spejlblankt.

Vores garanti på gellak er 1 uge. Går den i stykker inden, reparerer vi. Ellers kan holdbarheden være helt op til +3 uger.

Vi tilbyder også at hjælpe dig med at få taget lakken af igen, når ud groningen er blevet for stor. Ønsker du ny gellak efter aftagning, er prisen 50 kr og ønsker du ikke en ny gellak efterfølgende, er prisen 150 kr.

Hvorfor få lavet gellak?

Vores hænder er noget af det første man lægger mærke til, når vi hilser på hinanden. Så selvfølgelig skal de være smukke og velplejede, da det vil efterlade et positivt indtryk hos personen du møder.

Gellak forstærker også dine egne negle, så de bliver mere modstandsdygtige og stærke. Og så ser det bare super lækkert ud med en fantastisk farve til at give lidt liv i hverdagen.

Hvordan foregår behandlingen med gellak?

Få smukke negle til enhver festlig lejlighed, eller måske bare for din egen skønheds skyld og til at sætte lidt farve på hverdagen.

Når du booker en tid til gellak hos Klinik byLYSHOLT, får du:

  • Filet negle i den ønskede form
  • Skubbet og klippet neglebånd
  • Frit valg mellem en af vores smukke gelpolish farver
  • Afsluttes i negleolie og en lækker fugtgivende håndcreme

Efter Behandlingen med gellak

Efter en gellak behandling er gellakken helt tør og du skal ikke være bange for at bruge dine hænder efterfølgende.

Vi afslutter din neglebehandling med en fugtgivende negleolie til de tørre neglebånd.

Efter en behandling har vi en garanti på holdbarhed af lakken i 1 uge.  Oplever du en kortere holdbarhed, kontakt da klinikken. Den gennemsnitlige holdbarhed på gellak er 2-3 uger.

Du kan derfor både gå i haven, vaske op og tage i badeland med smukke og fine negle, der holder.

Vi anbefaler at få taget lakken af professionelt, for at skåne dine egne negle så meget som muligt.